Yogahold
Hatha yoga for kvinder
I Hatha yoga arbejdes der med klassiske yogastillinger som opbygger styrke, stabilitet og udholdenhed. Tempoet er moderat, og vi bliver længere tid i hver stilling. Hatha-klasserne indeholder altid opvarmende elementer, solhilsen og balancetræning. Derudover vil der fra gang til gang være forskellige yogastillinger (peak-poses) som vi bygger roligt op til undervejs. Times afsluttes med Savasana (afspænding).
Hatha Yoga begynder
Er for dig som aldrig har prøvet yoga før og som ønsker et trygt og instruerende miljø, hvor du lærer de grundlæggende tekniker at kende. Klassen starter med en introduktion til yoga derefter vil der være små øvelser som fokuserer på teknikken.
Hatha 1 (blid morgenyoga)
For dig som stadig er ny til yoga og forsat har brug for et langsomt tempo og grundig guidning.
Hatha 2
For dig som har gået til yoga i Hathalængere tid, har kendskab til teknikker og har fået opbygget en god fysisk form.
Hatha for Mænd
Er du mand og har du lyst til at prøve yoga sammen med andre mænd, uden der er damer til stede, så er holdet mandag aften måske noget for dig?
Holdet er for mænd i alle aldre og former, som ønsker mere bevægelighed i kroppen, få bugt med skavanker i ryggen, skuldre, hofter eller knæ. Gennem forskellige øvelser får du løsnet op for spændinger og evt. smerter.
Så om du kommer med sportsskader eller fra et job hvor du sidder meget i bilen, på kontoret eller har fysisk ensformigt arbejde, er det muligt at arbejde med skavankerne i kroppen. Tonen er afslappet og uhøjtidelig.
Ryg yoga
Ryg yoga har fokus på den mest optimale træning for at øge kroppens funktionalitet. Det er bevægelsestræning, som opbygger kroppens styrke og smidighed. Holdningen rettes ud, skavanker minimeres eller forsvinder og skader forebygges. Du bliver stærk og smidig ved at deltage i klassen. Der undervises i et rul så vi kommer igennem hele kroppen på tre uger.
Fordelt på:
1. Nakke, øvre ryg skuldre og arme
2. Ryg og mave
3. Hofter, ben og fødder
Yin yoga
Denne yogatime foregår indadvendt og stille med blide dynamiske øvelser, dybe bindevævsstrækstræk, åndedrætsøvelser og bindevævsmassage med bolde. Det er en time, hvor du får trukket vejret og arbejder med afspænding og nærvær i langsomme yogaøvelser. Torsdagsholdet har særligt fokus på søvn. Klassen er velegnet til alle – også gravide.
Yoga Nidra
Yoga nidra er mentaltræning der understøtter personlig udvikling og som kan hjælpe til at skabe ro og retning.
Yoga nidra kan oversættes til yogiens søvn og er en guidet meditationsteknik, som skaber ro fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Forløbet er for dig, som ønsker personlig udvikling gennem dyb afspænding og mentaltræning. Yoga nidra foregår liggende.
Restorativ yin yoga
Restorativ yin yoga er en særlig blid yogaform, der kan hjælpe dig med at afspænde din krop, vække din restitution og give dig mental ro, samtidig med du får effekten af yin yogaens bindevævsstrækstræk,
Restorativ yin yoga er mere blid og afspændende ift. den almindelige yinyoga og forbeholdt personer som skal genoptrænes eller har brug for at komme sig oven på sygdom, stres eller andre belastninger.
Workshop
Jeg afholder løbende Workshops med forskellige temaer, kig under arrangementer for at se kommende Workshops
Helbredstilstand og personskader
Al træning sker på eget ansvar. Når du træner yoga hos Skjulhøj yoga er du selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter.
Fortæl altid om dine tidligere skader eller skavanker eller graviditet inden undervisning.
Skjulhøjyoga tager ikke ansvar for personskader under træningen.